Årsags- og virkningslov (skæbnelov)

Skæbneloven, som den i daglig tale kaldes, er en ren årsags- og virkningslov, og ALT hvad vi oplever er virkninger af årsager vi selv har skabt. Det betyder, at alt hvad vi gør eller ikke gør, det skaber en virkning, et resultat, som vil vende tilbage til os på et senere tidspunkt. Nogle gange kommer det ret hurtigt tilbage og andre gange kan der gå flere år – eller sågar flere liv.

 Det betyder, at INTET af det vi oplever er tilfældigt eller uden betydning. Det bærer ALTID en information med sig om et eller andet; Om det er noget vi ikke skal gøre mere af eller noget vi godt kan gøre mere af – alt efter som det vi får tilbage er ubehageligt eller behageligt.