Hvad vil det overhovedet sige; Gud som begreb?

”Begreb” er der faktisk en del bud på afhængigt af hvordan og i hvilken sammenhæng det bruges. I det her tilfælde er det mit ønske at fjerne personificeringen af Gud – altså dette at gøre Gud til et væsen som os; For det er ”han” langt fra.

Gud set fra et åndsvidenskabeligt punkt, er ikke ét væsen – men summen af ALLE væsener. Og dermed kan ”han” jo ikke være noget enkeltstående væsen eller individ.

Det må jo også undre hvordan ”han” skulle kunne være et enkeltstående væsen, når ”han” nu er ALLEsteds-nærværende. Hvordan ville det overhovedet logisk kunne forklares?

Skal vi uddrage fra åndsvidenskaben hvad begrebet Gud indeholder, set ud fra alle de forskellige fortællinger om Gud, som særligt alvis, alkærlig og retfærdig, så viser der sig et billede af nogle helt særlige evige principper; årsags- og virkningsloven(skæbneloven) + evolutionsprincippet.

Disse to ting i sig selv er bærende for at selve livet holdes i bevægelse, og ALDRIG på noget tidspunkt står stille, endsige overhovedet på nogen som helst måde kan gå i stå.

Grunden til at det er ganske umuligt, at livet kan gå i stå, ligger i skæbneloven, der er en årsags- og virkningslov, hvilket vil sige, at ENHVER årsag skaber en virkning OG, at ENHVER virkning ligeså skaber en årsag. Det er en evigt fungerende cyklus, der kører rundt og rundt og…

Det principielle i denne årsags- og virkningslov, har sit fundament i at den lærer os hvilke virkninger de enkelte årsager skaber. At vi lærer at én type årsager skaber én type virkninger, en anden en anden, en tredje en tredje og så fremdeles.

Tilføjer vi nu evolutionsprincippet, siger dette, at vi bevæger os fra at være dræbende og lemlæstende, egoistiske dyr, til at være alkærlige, venlige og barmhjertige mennesker.

Når nu vi ser at begrebet Gud er en samling evige love og principper (der er en del flere end de to nævnte her), så bliver det også tydeligt, at der ikke er noget væsen der kan favorisere eller fordømme nogen; Hverken grundet religion, seksualitet, hudfarve eller hvilken som helst overbevisning eller lyst dette menneske kunne have. Det er ganske enkelt umuligt.

Det er umuligt fordi det er en automatisk lov-funktion, der som et ur hvor den lille viser står på tre og den store på tolv, ALTID vil slå tre gange – og fortælle os at klokken nu er tre. Disse evige love og principper er som uret, fuldstændig blottet for sympatier og antipatier. Der findes ingen udvalgte eller fordømte. Der findes kun en lov; Den siger, at gør du sådan, så oplever du sådan.

Ser vi videre på hvad Martinus fortæller os om den åndelige verden og hvem vi kommunikerer med ved eks. bøn, så bliver det igen tydeligt, at det ikke er Gud der sidder og deler goder eller forbandelser ud til den ene henholdsvis den anden, men at ALT hænger nøjagtigt sammen med skæbneloven, de årsager og virkninger vi har sat i cirkulation.

Jeg ved godt at det kan lyde lidt trælst og deprimerende, at vi ikke har en ”far” eller ”mor” vi lige kan få til at klare problemerne for os; Men til gengæld har vi den fulde kontrol over vort eget liv og kan styre det fuldstændigt som vi ønsker det – vi skal bare lige huske, at vi skal tage konsekvenserne for vores handlinger.